Kogeblus

Pssst. Hvis man ikke har et legekøkken funker en tom kasse med to malede cd’er og nogle sodavandslåg ganske godt som kogeblus. Just sayin’.

2014-04-27 12.42.14

j j j

Svampebob udklædning

Topper elsker Svampebob og jeg elsker unikke fastelavnsudklædninger (og hader nemme løsninger) – så derfor havde jeg besluttet at lave en Svampebobudklædning til ham til fastelavn i år.

Jeg havde altså både lovet barnet det og indkøbt koldskum i dyre domme, men helt tyspisk for mig var jeg så også gået i stå dér. Onsdag inden fastelavn tænker jeg at jeg skal hitte ud af hvornår børnehaven egentlig holder fastelavn. Det måtte vel være tidligst fredag men sikkert først om mandagen. Jeg ringer til børnehaven og de fortæller at de skal holder fastelavnsfest tordag (som i næste dag). I vild panik fik jeg lånt en symaskine og i løbet af natten fik Morten og jeg bikset kreationen sammen.

Den blev sgu meget flot den dragt. Måske var det skudt liiiidt over mål i forhold til børnehaven. De andre børn spærrede i hvert fald øjenene op da vi sendte dragten med bussen. Topper ville nok have været lige så glad for at være Ironman eller Spiderman. Meeen om søndagen vandt han for bedste udklædning på Køge bytorv – store sager – ja bevares, og om tirsdagen kom han på Nickelodeons tyske facebookside. Man har vel forbindelser.

Processed with VSCOcam with f2 presetProcessed with VSCOcam with g3 preset 2014-03-02 14.04.25Skærmbillede 2014-11-06 kl. 22.36.59

j j j

Sørøver DIY (uden symaskine)

Til fastelavn 2013 lavede jeg en sørøverudklædning til Topper. Vest og pirathat er syet i hånden i filt, t-shirt fra H&M og krogen er et gammelt vitaminglas (af plastik) med en krog fra en tøjbøjle. På Shanesk manér pyntede vi den ved hjælp af limpistol og div tingeltangel.

2013-12-26 20.27.24 64075bcc6c3a11e2a19522000a9f126b_7

j j j

Ny køjeseng

Vi er gået fra at være 3 til at være 4 og en eller anden dag skal Topper og lille Eddie dele værelse. Derfor rykkede vi for et par uger siden Topper ud af hans lille kammer og ind på drengenes store kommende fællesværelse.

I sådan et fællesværelse er det altså praktisk med en køjeseng. Vi var ude i alt muligt selvbyg men efter at havde set Ikeas Mydal seng måtte vi sande at det ikke kunne gøres meget billigere. Den er godt nok meget fyrretræsspejderhytteagtig så den fik en tur med penslen og for at udnytte den så optimalt som muligt syede jeg forhæng til underetagen så den kan bruges som hule.

Jeg har sat velcro fast på indersiden af sengen til at fastgøre siderne med. Jeg tænker at det både er sikkert, funktionelt og pænt da siderne kom til at sidde helt stramt.

Processed with VSCOcam with g3 preset

Denne fine kasse som er fundet i en genbrugsbiks blev også lige shinet op med hjul fra Ikea.

Processed with VSCOcam with m5 preset

j j j

Kager

Faktisk er det lidt af en tradition at vi får vores stakkels søn til at græde på hans fødselsdag – han gik i hvert fald helt i spåner da vi skar ham her over til hans 2 års fødselsdag. Fail.

1555508_10152265774856474_2006344537_nKagen er ellers mit eget design og mit allerførste fondantforsøg – den var ok nem at lave da det meste af Bamse kan stikkes ud med kopper i diverse størrelser.

Lidt bedre var humøret os fødselsdagsbarnet året efter da vi skar i Mike fra Monsters Inc. (Også eget design).

1898263_10152265777301474_654161918_n

Året efter var det som nævnt en stormtrooper og i år lavede vi så PIZZA kager med lidt inspiration fra hende her! Opskriften er egen impro da jeg gerne ville lave en lagkage. Vi brugte 2 lagkage bunde til hver kage (de tykke fra Irma), hindbærmousse som ‘sovs’ og lidt farvet marzipan istedet for fondant. Osten er hvid chokolade. Haps!

2014-08-09 12.29.10 2014-08-09 15.20.37

j j j

Star Wars fødselsdag

Som nævnt i forrige post holdt vi også temafødselsdag for Topper sidste år. Men vi kom måske til at gå lidt for vidt med skattejagten. Vi fik i hvert fald samtlige børn til fødselsdagen til at græde da Morten kom op af kælderskakten udklædt som Darth Vader ledsaget af lidt for høj musik.

Men invitationen var ellers meget fin …

topper4Her er lidt billeder fra festen. Man kan ane den famøse kælderskakt bag barnet som holdt op med at skrige efter han fik sit lyssværd tilbage. Ballonerne er fra det klassike spil “skyd en Stormtrooper”. Og ovenover er min Stormtrooperkage.Skærmbillede 2014-11-06 kl. 23.32.44

 

j j j

Mysteriet skattejagt

Min ældste søn Topper på fem ELSKER Ramasjang Mysteriet. Han taler i et væk om alle skurkene og han drømmer om en dag at komme ind i fjernsynet og hjælpe Kristian med at opklare en forbrydelse. Så da vi for et par uger siden skulle holde 5 års fødselsdag for ham og hans bedste ven Villum gik jeg igang med at lave en Mysteriet skattejagt. Rigtigt godt tema til en skattejagt (meget bedre end Darth Vader skattejagten fra sidste år – mere om den senere …).

Jeg er på barsel og indrømmet har måske lidt rigelig med tid så jeg gik all in på den her skattejagt. Jeg startede med at se et par afsnit af Mysteriet på nettet og googlede så om andre skulle have lavet noget lignende. Det var der sgu! Fedt, så var der altså også lidt inspiration at hente dér.

På DR’s hjemmeside fandt jeg en disse postkort og plakater med skurkene som jeg bl.a. lavede om til mærkater til mine spor. Ud over mærkaterne lavede jeg diplomer, specielle frimærker, fingeraftryk, snotprøver og jeg skrev en drejebog til skattejagten som kommer her, hvis andre skulle have lyst til at lave noget lignende.

* # MYSTERIET OM DE FORSVUNDNE SLIKPOSER #*

Ungerne får at vide at alle dagens slikposer er blevet stålet igennem et vindue i festlokalet. Vi fortæller dem at det er en af skurkene fra Ramasjang der har gjort det.

På væggen har vi hængt plakater op med billeder af alle skurkene. Dem tager vi ned én efter én når vi udelukker en forbryder.

Skærmbillede 2014-11-06 kl. 13.58.58

 Plakaterne kan fandt jeg som sagt på DR’s hjemmeside. Det fungerede rigtig godt at fjerne dem én efter én når børnene kunne udelukke en forbryder – ungerne gik vildt meget op i det og skreg: “Mysteriet, sluk for Hanne Riffel!”

1. spor.

Vi viser børnene det første spor som er en gul snotklat i et lommetørklæde som vi har fundet i fritidshjemmet (snottet lavede jeg af lidt flydende honning og en anelse frugtfarve). Vi fortæller at Kristian har sendt en hel kasse med snotprøver fra forbryderne fra Ramasjang. Den har en næse på frimærket.

Ungerne skal nu finde den rigtige pakke med spor mellem en masse pakker med brunt papir med ‘almindelige’ Ramasjang frimærker på.

frimærker2

Frimærkerne lavede jeg i lllustrator og med nogle clipart illuer jeg fandt på nettet. Vi printede dem ret store, klippede dem ud og klæbende dem på kasser i forskellige størrelser pakket ind i brunt papir. De kunne måske godt have været sværere at aflæse – det gik i hver fald hurtigt!

Du kan hente mine firmærker her.

Ungerne finder den rigtige kasse – de åbner den og tager 7 ziplock poser med snotklude op – hver pose har et lille skilt med et billede af en af forbryderne hængende på sig. Fem af prøverne er med gul snot (de kan altså godt være forbryderen) men Richard Thomsen og Danse Staffans prøver har grønt snot så de kan altså IKKE være forbryderen. Ungerne finder i fællesskab de fem snotklatter der er gule og vi fjerner Richard Thomsen og Danse Staffans plakater.

2014-10-25 13.52.41Du kan hente mine skilte med de 7 skurke her.

mærker3

2. spor

Det næste spor er inde ved vinduet. Ungerne får at vide at vinduet kun har stået på klem så skurken må have fået fat i posen med noget de havde stukket igennem vinduet. Vi har de ting som skurkene havde i lommerne da Kristian fangede dem (kan evt også være pakket ind i en kasse med et vinduefrimærke på). Der skal være 3 lange ting som man ville kunne stjæle noget med. Vi brugte en gribearm (Preben Pølsesnak), et net (Campign Vagn) og en snor med en krog (Hanne Riffel) og så skal der være 2 ting som ikke duer til at stjæle noget igennem et vindue med. Vi brugte en fodboldsok (Ronni Roligan) og en fejekost (Fru Pudderkvast). Igen er der bundet billede af en skurk på hver ting.

Børnene kan nu forsøge selv at nå krydset med de forskellige ting. De udelukker Ronni Roligan og Fru Pudderkvast. Vi fjerner derefter dere plakater.

2014-10-25 13.57.35

3. spor

Vi faker et telefonopkald til en nabo som har set forbryderen stikke af. Han kan ikke huske hvordan forbryderen så ud men  han kan huske at forbryderen havde hat på. Hanne Riffel går ikke med hat så hun fjernes.

Skærmbillede 2014-11-06 kl. 14.42.584. spor

Vi fortæller at vi har fundet et fingeraftryk på gerningsstedet som er blevet kopieret op.

Skærmbillede 2014-11-06 kl. 14.50.37

Ungerne skal nu finde den kasse fra Ramasjang med et hånd på. I kassen er der to store fingeraftryk et fra Camping Vagn og et fra Preben Pølsesnak.

De skal finde ud af hvilket fingeraftryk der matcher det vi har fundet.

Hent fingeraftrykkene her.

fingeraftryk

Det må være Preben Pølsesnak der er forbryderen! Vi ringer til Kristian som fortæller at Preben har gemt et foto af hvor slikket er gemt inde i en af i en ballon. De smadrer ballonerne og finder et foto af stedet hvor slikket er gemt. Mysteriet sangen sættes på og derefter løber ungerne ud og finder slikket. Der er SELVFØLGELIG en lakridspibe i hver af deres poser.

Ungerne levede sig helt vildt ind i det, på vejen hen til stedet hvor skatten var gemt gik flere i stå fordi de fandt fodspor og så mistænkelige typer gå forbi. 

Når de kommer tilbage får de hver et detektivdiplom og et overskæg.

2014-10-25 14.23.03

2014-10-25 14.20.39

j j j