Fastelavn 2015 – Ghostbusters

Processed with VSCOcam with m5 preset Processed with VSCOcam with m5 preset

Jeg tror efterhånden at fastelavn betyder mere for mig end mine unger. Jeg har længe taget tilløb til at lave en Ghostbusters-udklædning til Topper, men selve protonpakken gav mig lidt koldsved. Det skorter ellers ikke med opskrifter på nettet og især www.gb-fans.com har nogle gode tips til hvordan man kommer i mål med sådan en fætter.

Dragten er en rigtig pilotdragt fra army-star.eu i børnestørelse. Desværre kan man ikke opdrive en sandfarvet én til børn så jeg måtte gå på kompromis og købe en olivenfarvet. Ghostbusters mærkerne er bestilt på Ebay. Der er en sej dame der sidder og syr dem i både voksen- og børnestørrelse i USA.

Jeg syede velcro på bagsiden og så var de klar til montering. Det betyder så også at han kan bruge dragten til andet en Ghostbusters leg.

Så var det jeg gik i stå – i et par måneder. De fleste GB-fans laver deres udstyr præcist ned til sidste detalje. Protonpakken er deres svendestykke og mange bruger uger og måneder på den. Efter jeg havde læst diverse indlæg på fansites besluttede jeg mig for at at bruge hobbyskum som grundmateriale da det er let og meget nemt at arbejde med. Hvis du tænker hvor hulen man kan få den slags så har jeg svaret til dig. Det kan man faktisk få i Øbro trælast. Efter skummet var indkøbt gik jeg helt kold på projektet, jeg havde simpelthen ikke tålmodighed til at lave pakken “movie accurate” så jeg besluttede mig for bare at komme igang igen så ungen kunne få dragten på til fastelavn.

Jeg skal den runde base ud på slum med en hobbykniv og sleb kanterne bagefter. Toppen af pakken var rent held. Jeg købte et Ikeamøbel den anden dag og nogle af delene var pakket ned i sådan noget presset pap ala æggebakke som havde en fin form. Jeg skar lidt af det ud og klæbede begge det hele fast til et stykke skumpap med min limpistol. Jeg spartlede derefter de værste buler væk med letvægtspartel og klistrede nogle gamle filmituier som jeg har gemt på i årevis og dåser på krapylet.

Dernæst kom turen til min “proton wand”. Jeg skar den igen hoppyskum og klæbede et paprør på fronten og et stykke bøjet plastrør fra Silvan på bagsiden som håndtag. I min iver vendte jeg basen forkert men jeg kunne ikke lure hvordan jeg skulle fikse det så sådan blev det altså bare.

2015-02-10 12.28.01Jeg lavede lidt ekstra detaljer med tyndt skum fra Panduro hobby (2 mm) og så skulle min base var færdigbygget skulle den males. Hobbyskum kan IKKE males med spraymaling men jeg var så heldig at finde noget grunder fra Edding som man sprøjter på inden man spraymaler. Husk at dække det hele grundigt og lade det tørre i ca 30 min bagefter.

Derfter kunne jeg male hele herligheden sort. Jeg arbejdede iøvrigt oppe på vores gamle tørreloft hvor der er ok udluftning.

2015-02-14 12.46.09

2015-02-11 10.38.03

Processed with VSCOcam with m5 presetTil sidst kom de sidste detaljer på i form af bl.a. flere filmituier, ledninger fra Brinks elektronik, bøjet aluminium fra Tutein og Koch og klistermærker printet i 75%. Proton wanden sidder fast på pakke med sort velcro.

Beauty pics:2015-02-14 13.01.19 2015-02-14 13.00.41 2015-02-14 13.00.37 2015-02-14 13.00.31 2015-02-14 13.00.22 2015-02-14 12.59.57 2015-02-14 12.59.51 2015-02-14 12.59.42 2015-02-14 12.59.31 2015-02-14 12.59.19 2015-02-14 12.59.14 2015-02-14 12.59.08

 

Leave a Comment