Svampebob udklædning

Topper elsker Svampebob og jeg elsker unikke fastelavnsudklædninger (og hader nemme løsninger) – så derfor havde jeg besluttet at lave en Svampebobudklædning til ham til fastelavn i år.

Jeg havde altså både lovet barnet det og indkøbt koldskum i dyre domme, men helt tyspisk for mig var jeg så også gået i stå dér. Onsdag inden fastelavn tænker jeg at jeg skal hitte ud af hvornår børnehaven egentlig holder fastelavn. Det måtte vel være tidligst fredag men sikkert først om mandagen. Jeg ringer til børnehaven og de fortæller at de skal holder fastelavnsfest tordag (som i næste dag). I vild panik fik jeg lånt en symaskine og i løbet af natten fik Morten og jeg bikset kreationen sammen.

Den blev sgu meget flot den dragt. Måske var det skudt liiiidt over mål i forhold til børnehaven. De andre børn spærrede i hvert fald øjenene op da vi sendte dragten med bussen. Topper ville nok have været lige så glad for at være Ironman eller Spiderman. Meeen om søndagen vandt han for bedste udklædning på Køge bytorv – store sager – ja bevares, og om tirsdagen kom han på Nickelodeons tyske facebookside. Man har vel forbindelser.

Processed with VSCOcam with f2 presetProcessed with VSCOcam with g3 preset 2014-03-02 14.04.25Skærmbillede 2014-11-06 kl. 22.36.59

Leave a Comment